Alexanderteknik er designet til at undervise sig selv i at bruge sin krop med omtanke og bevidsthed.Den viser det grundlæggende princip at der i bevægelse og stilstand er en koordinering af kroppens dele således, at hver del og kroppen som helhed er i stand til at til at fungere bedst muligt.
I timerne vejleder jeg dig med mine hænder og verbalt så en bedre dynamik i tanken og kroppen kan erfares og applikeres til din hverdag.
F.M. Alexander udviklede en teknik der kan organisere kroppen som en helhed, så muskler, led og vejrtrækning og holdningsreflekser fungerer optimalt. Han opdagede at forholdet mellem hovedet, nakken, ryggen og benene har stor indflydelse på hele kroppens funktion og dermed bevægelsesmønstre.
I en Alexanderteknik time lærer man at udfra simple bevægelser at stoppe vanemæssige måder at udføre bevægelser på og i stedet indlære sig en nye sensoriske erfaringer for hvordan man fungere bedre som en helhed i bevægelse og hvile.
Ved at ændre måden at bruge sig selv på kan man reducere og endda helt fjerne symptomer som nakke, skulder og rygsmerter.Det kan også være et redskab til at ændre tilstande som stress og anden utilpassethed ved at lære at ændre reaktionsmønstre.
Princippet bag teknikken er at stoppe det “forkerte” så det rigtige kan udfolde sig.