Alexanderteknik

V. Karsten Svane Hansen

Dflat certificeret

Scenekunst & kreativitet

Mennesker der lever af deres krop professionelt, eller er i kreative fag som arkitekter, forfatter og andre i kunstmiljøet bruger ofte Alexanderteknik til inspiration og vedligeholdelse af kroppen.Teknikken bliver undervist på de fleste store skoler for scenekunst både i Danmark og Internationalt.

Herunder kan du læse hvordan en professionel danser en skuespiller og en arkitekt har oplevet at arbejde med Alexanderteknikken.

Helle Pagter, Danser og Koreograf

“Alexander Teknik har gennem de sidste 6 år været et vigtigt værktøj i mit arbejde som danser og koreograf – og til mit fysiske velvære generelt. Gennem undervisning i Alexander Teknik har jeg opdaget stadig mere subtile problematikker og tilhørende løsninger vedr. kropsbrug og -bevidsthed, holdning, forebyggelse af skader, fysisk udtryk mm. Teknikken er blevet et uundværdligt tilhørsforhold, som inspirerer mit arbejde med dans og min fysiske træning af egen og andres kroppe. Jeg kan ikke forestille mig at arbejde med fysisk træning på professionelt niveau uden at have adgang til teknikken. Det Alexanderteknikken gør er at skabe en basis eller et udgangspunkt for alle bevægelser. Jeg kan varmt anbefale alle, der er det mindste interesserede i fysisk velvære, sport og/eller anden fysisk udfoldelse at tage en prøvetime. Jeg har modtaget undervisning i Alexander Teknik af flere forskellige lærere og synes Karsten Svane Hansen underviser med en unik blanding af indlevelse, humor og pædagogisk snilde”.

Anne Louise Hassing, Skuespiller

“Jeg startede med at gå til Alexanderteknik hos Karsten Svane, da jeg havde svære nakke og rygproblemer og faktisk havde haft det i mange år. Jeg er hypermobil hvilket medfører at jeg let ”går af led” og bliver svajrygget. Derudover pådrog jeg mig en ”piskesmældslignene” skade i nakken da jeg var 18 år gammel. Det medførte at det var svært for mig at finde et sted hvor hovedet bare  hvilede på halsen, og jeg havde kroniske spændinger i nakke og hals.Jeg gik fast en gang om ugen i et års tid og der skete revolutionerende ting i min krop og mit velbefindende i det hele taget. Jeg oplevede at min nakke stille og roligt rettede sig ud, min ryg blev mere lige, og jeg kunne holde til mere fysisk belastning uden at få ondt de sædvanlige steder.
Alexanderteknik er en metode hvor man hele tiden kan følge med .Kroppen falder tilbage til et sted hvor den hviler i sig selv hvilket er meget afstressende og man oplever mental klarhed.
Jeg har gået løbende til timer efter det første intensive år og kan nu nøjes med at få en time en gang imellem for at holde der ved lige og blive inspireret.

Jeg kan varmt anbefale at gå hos Karsten Svane hvis man har ryg eller nakkeproblemer ,eller har brug for at stabilisere kroppen p.g.a. hypermobilitet.Derudover vil jeg anbefale alle skuespillere at bruge det som en metode til at holde ”instrumentet” ved lige. Det har en stor effekt på stemmen og generelt giver det en følelse af at kroppen bliver mere fri. Man bliver mere centreret og fokuseret af det og meget mere nærværende og til stede i kroppen.
En side gevinst ved Alexanderteknikken har for mig været at min krop er blevet mere harmonisk og diverse fedtdepoter har udlignet sig !
Karsten Svane er en meget kompetent Alexanderteknik-lærer og derudover et menneske der udstråler ro og formår at gøre en tryg og tillidsfuld. Det er utroligt vigtigt da det er et tæt samarbejde og man til tider skal ud i nogle dynamiske stillinger man ikke troede mulige!”

David Zahle, Arkitekt Bjarke Ingells Group

“Da jeg startede til Alexanderteknik, som jeg havde fået anbefalet af min kæreste, led jeg af næsten kronisk ondt i ryggen. Min holdning mindede om en doven teenagers og min fodstilling om Charlie Chaplins. Jeg havde mere eller mindre accepteret at vågne op 4-5 gange om ugen med så ondt i ryggen, at jeg skyndte mig ud af sengen. Efter kun 10 timer var de fleste af mine symptomer fuldstændigt forsvundet.
Det fantastiske ved Alexanderteknik og Karsten Svane er at jeg aldrig har følt mig opdraget eller presset. Undervisningen foregår i takt med mit eget humør. Fordi man bliver undervist og ikke behandlet, kunne jeg efter 10 timer, trappe ned til 1 månedlig undervisningstime. Nu er der lange perioder på op til 4-6 måneder hvor jeg ikke får undervisning, andre perioder hvor jeg dyrker en ny sport eller er stresset tager jeg et par timer.
Uden at jeg tænker over det er Alexanderteknik blevet en del af min hverdag”.